tirsdag den 7. december 2010

Boligejerne kan sove trygt om natten
En analyse af Svend Jørgen Jensen viser, at renten ikke hænger sammen med de positive tegn, der kan spores i økonomien. Han mener, at når efterspørgslen er faldende, vil prisen og renterne også falde. Dertil mener han, at renten vil forblive lav i 10 år. Det viser tidligere tider nemlig.
I artiklen udtrykker han også, at der nok kommer til at gå 2 år før der kommer gang hjulene igen, pga. at de sydeuropæiske landes store gæld.
Til sidst mener han, at på grund af virksomhedernes store uudnyttede kapacitet efter finanskrisen, vil virksomhederne kunne klare en stigning i efterspørgslen inden de skal efterspørge penge. Først når kapaciteten ikke længere kan følge med, efterspørger de kapital.

Nick, Nichlas og Henrik noter

Renten vil stige i slutningen af året eller i begyndelsen af 2011, moderat stigning med kvart procentstigning, stadig problemer, bygger på forventet vækst i økonomien på den europæiske centralbanks udmelding, problemerne i grækenland kan sagtens udskyde renteforhøjelsen.

Boligejerne kan sove trygt om natten

Chefanalytiker Svend Jørgen Jensen fra "Finanshuset Demetra" mener at renten vil forblive lav og at den vil falde.
Hans grundlag bygger på en konjunkturanalyse (laggin indicators)
- Renten er prisen på penge, da efterspørgslen er faldende vil prisen og renterne derfor også være faldende.
- Hvis man skal finde en lignende krise som den nuværende, skal man tilbage til 1873 og 1929. Dengang forblev renten lav i 10 år. Han mener at dette kan blive en realitet igen, grundet den massive gæld i de sydeuropæiske lande.
- Der bliver pt. lavet hjælpepakker, men Svend Jørgen Jensen mener der vil gå to år, inden økonomien kommer i gang igen og på trods af de positive tegn i økonomien, vil det ikke påvirke efterspørgslen efter penge og dermed renten.
- Virksomhederne har en stor uudnyttet kapacitet, og der vil derfor gå længe inden de begynder at efterspørge penge.
Renten for skal stige meget, før at det kan betale sig med et fastforrentet lån fremfor flekslån.

Forsigtig rentestigning på vej

Renten blev sænket og pengene blev pumpet ud i økonomien. regeringen begyndte langsomt at hente pengene hjem og centralbankerne begyndte at skrue op for renten siger Nykredit. De vurdere at renten på et flex lån med årlige rente tilpasning vil stige fra 1,70 procent til 2 procent d. 1 okt. og stiger til 2,40 procent til 1. april. fortæller John Madsen som er cheføkonom i Nykredit. centralbankerne har arbejdet ud fra det divisen om at stille likviditet til rådighed til en lav rente. Det har trykket markeds renten ned men det stopper til sommer. de forventer at den amerikanske centralbank vil sætte renten op og den europæiske central bank følge efter. rente risikoen er asymetrisk, for den kan stige meget mere, end den kan falde.

Forsigtig rentestigning på vej

Renten vil stige i et forsigtigt tempo mener finanskoncernen.
John madsen som er cheføkonom i Nykredit mener at der vil komme en forsigtig rentestigning på et flexlån den 1. oktober fra 1,70 - 2,00 % og igen d. 1 april fra 2,00 til 2,40 %. Nykredit forventer at den amerikanske centralbank først sætter renten op og derefter den europæiske centralbank. Mulighederne for at renten vil falde er meget begrænset.

Renten vil stige

Henrik Drusebjerg: "Renten vil stige, pga. vækst i økonomien. Men problemer i Grækenland kan udskyde rentestigningen. En lav rente er et skidt tegn og derfor skal renten stiger. Når renterne får det godt igen, efter en rentestigning, så vil renten sættes ned, for dem der har taget lån, så de får flere penge til fx at købe en bil.
Pga. rentestigningen skal låntagere betale en ekstra regning. Kravet hos Nordea er at man skal kunne sidde med at fast forrentet lån med afdrag for at kunne tage et flekslån, så de kan sikre at boligejerne har råd til at renten ændrer sig, eller at der kommer nye EU-regler om flekslån."

Boligejerne kan sove trygt om natten

Svend Jørgen Jensen som er chefanalytiker i finanshuset Demetra fortæller:
- Renten er lav og faldende
- Hvis eftersørgslen falder vil prisen og renterne dermed også falde
- Tilsvarene krise 1873 og 1929, forblev renten lav i 10 år
- Grund er en massiv gæld fra de sydeuropæiske lande
- Efterspørgslen efter penge og renten vil ikke påvirkes selvom der er positive tegn i økonomien
- Mange boligejer har et flekslån
- Der skal meget til at renten stiger meget

Lis, Lisa og Maike

tirsdag den 23. november 2010

National Banken.

National banken er "bankernes bank", den er en selvstændig, uafhængig institution uden direkte inflydelse fra andre. National bankens opgaver er, at opretholde et stabilt pengevæsen som befolkningen har tillid til. National banken skal sørge for, at der hele tiden er penge i omløb til borgerne, virksomhederne mv. så de kan få betalt deres betalinger, samtidig skal den holde prisstigningen i ro. National banken skal sørge for, at det elektroniske betalingssystem virker.(Dankort mv.)

Pengens Funktion

Pengenes funktion

- Betalingsmiddel: man skal kunne købe andre varer og tjenester for varen - værdibestemmelse
- Værdimåler: skal vurdere ud fra varen og skal gå ned i meget små enheder
- Værdiopbevaringsmiddel: varer du kan investere i
1930- skiftede fra guld til mønter og sedler i Nationalbanken
Danske mønter og sedler: Lovmæssig: at det er et lovligt betalingsmiddel - det skyldes tilliden

Bankrun og indskydergaranti

Bank Run
Et bank run betyder er mange kunder tager, eller forsøger at tage, deres penge ud af en bank.
- Bankerne har kun penge til at dække cirka 3 % af borgerens indskud, de 97 % har bankerne lånt ud igen.
Hvis alle borgerne kommer og tager deres pengene ud af banken kaldes det bank run der medfører at banken vil gå konkurs. .

Indskydegaranti
Indskydegaranti betyder at banken f.eks. garanterer op til 300.000 kr. af deres indlån hvis banken går konkurs.
- Det skal få borgerne til at føle sig sikre fordi deres penge er sikret. Derved vil borgerne ikke lave bank run, altså komme og tage deres penge. Der vil ikke være grund til at hente pengene når de er sikrede.

Bankernes opgaver!

Bankernes opgaver:

Bankerne holder "styr" på borgernes penge. Når vi får løn, bliver pengene typisk sat ind på banken, disse penge kaldes for indlån. Der er forskellige indlånsformer. f.eks. anfordringskonti, som er indlån, hvor der kan hæves når som helst (f.eks. Dankort). Opsigelseskonti er en konti, hvor beløbbet man indsætter er bundet i en kortere eller længere periode (f.eks. børneopsparing). Borgernes indlån er basis for bankernes udlån! Bankerne låner i princippet borgernes penge ud til andre borger og virksomheder. Bankerne tjener deres penge på den rente de tager, for at borgerne og virksomhederne kan låne penge. En tømrer låner f.eks. penge til 2 nye firmabiler, sælgeren af bilerne modtager pengene, og sætter dem ind på sin konto og banken låner pengene ud igen, osv. Dvs. udlån skaber indlån.

Interbankmarkedet

Interbankmarkedet er hvor bankerne arbejder sammen. En bank er ikke altid i overskud da folk ikke har betalt lån tilbage, eller banken har lånt for mange penge ud. Der vil så være andre banker der ikke er i den situation. Derfor låner bankerne penge af hinanden så de kan yde den service kunderne ønsker. Hvis bankerne internt ikke har nok penge kan de låne pengene fra nationalbanken.
- Prisen for et lån dannes ud fra udbud og efterspørgsel.
- Lån ved interbankmarkedet kan gå fra få dage til år.
- Nationalbanken går ind og påvirker renten og kan derfor føre pengepolitik på den måde.
- Hvis interbankmarkedet går i stå, kan det være svært for erhvervslivet at fungere - det vil så sige at fx. Danmarks økonomi bliver meget dårlig - finanskrise.

Nedenfor vises modellen.

søndag den 21. november 2010

Velkommen!

Hej alle i 2D,

Velkommen til IØ-bloggen, hvor vi skal skrive fælles-noter, løse opgaver og meget mere. I er velkommen til at kommentere hinandens indlæg og komme med kommentarer i fht. hvordan vi kan forbedre bloggen.

Mvh. Mie